Bordplan til bryllup: hvem sidder hvor, mål, frister og metode

En bordplan til bryllup begynder med tre beslutninger, ikke med navnene: om I vil have et højbord, om lokalet skal stå med runde borde eller langborde, og hvornår svarene er inde, så antallet er kendt. Forældrenes pladser, toastmasterens stol, børnebordet og bordkortene følger af de tre valg. Denne guide gennemgår den danske tradition for højbordet, målene på de borde, som danske festlokaler og forsamlingshuse faktisk har, afstandsreglerne fra Bygningsreglementet, tidslinjen fra “svar udbedes senest” til lokalets endelige antal, og de placeringer, der plejer at give hovedbrud.

Hvem sidder ved højbordet?

Ved et traditionelt dansk højbord sidder brudeparret i midten med bruden til højre for gommen. Brudens far sidder til højre for bruden med gommens mor ved siden af sig. Brudens mor sidder til venstre for gommen med gommens far ved siden af sig. Forlovere, bedsteforældre og en eventuel præst følger derefter. Mange par erstatter i dag højbordet med et rundt familiebord eller deres eget lille bord.

Bordet har flere navne, og de betyder det samme: højbordet er det mest brugte ord, men I møder også honnørbordet, hovedbordet, æresbordet og brudebordet. Set fra salen læses den klassiske række fra venstre mod højre sådan: gommens mor, brudens far, bruden, gommen, brudens mor, gommens far. Logikken er, at de to familier krydses, så hver forælder sidder ved siden af sin nye svigerfamilie i stedet for ved siden af sin egen ægtefælle. Den samme tanke gælder i resten af salen: efter gammel skik sidder ægtepar ikke ved siden af hinanden eller lige over for hinanden, mens forlovede par og par, der lige er flyttet sammen, aldrig skilles.

Er der en præst med til festen, får præsten traditionelt plads ved siden af det ene forældrepar. Derefter kommer forloverne, så bedsteforældrene, mens søskende og stedforældre fordeles ude i salen tæt på højbordet. Reglen, som de fleste danske kilder gentager, er enkel: jo tættere man står på brudeparret, jo tættere placeres man. Mangler en af forældrene, går pladsen efter etiketten til den nærmeste slægtning af samme køn; mange par vælger i praksis en bedsteforælder, en søskende eller den bedste ven.

Højbordet er også det sted, hvor bordplanen møder salen. Med langborde i hestesko udgør højbordet den korte ende, og gæsterne sidder kun på ydersiden af benene, så ingen vender ryggen til brudeparret. Med runde borde i salen sidder omkring halvdelen af gæsterne med ryggen til højbordet under middagen; det er en af grundene til, at brudeparret ved runde borde ofte vælger et familiebord midt i salen frem for et langt højbord langs væggen.

Vælg højbordets form, før I taler med lokalet om bordopstillingen. Et højbord til seks eller ti personer skal have en fri væg og udsyn til hele salen, et familiebord skal have den bedste plads midt i rummet, og brudeparrets eget bord skal kunne ses fra alle borde uden at stå i tjenernes vej.

Toastmasteren og talerækken

Toastmasteren styrer festens taler og indslag, holder tiden og aftaler med køkkenet, hvornår der er plads til en tale, så maden ikke bliver kold. Toastmasteren vælges, før invitationerne sendes, fordi navn og kontaktoplysninger står i invitationen; det er dér, gæsterne får at vide, at taler og indslag meldes til toastmasteren og ikke til brudeparret. Guiden til teksten i en bryllupsinvitation på flere sprog viser, hvor linjen om toastmasteren plejer at stå.

Hvor sidder toastmasteren? Tæt på højbordet, men ikke nødvendigvis ved det. De danske kilder er enige om tre krav: øjenkontakt med brudeparret, øjenkontakt med den tjener eller køkkenchef, der har ansvaret for serveringen, og fri adgang til mikrofonen. En plads ved enden af højbordet opfylder alle tre. Det gør en plads ved det første bord foran højbordet også, og den giver toastmasteren mulighed for at rejse sig og gå diskret ud i køkkenet uden at passere hele salen. Sæt aldrig toastmasteren bag en søjle eller med ryggen til køkkendøren.

Den klassiske danske talerække ser sådan ud: værterne byder velkommen, toastmasteren præsenterer sig selv og aftenens regler, brudens far holder den første egentlige tale, derefter gommen, forloveren, gommens far og til sidst bruden, som mange par i dag flytter helt til sidst i rækken. Efter de faste taler kommer de gæster, der har meldt sig. Nogle par vælger selv at byde velkommen som det første, så toastmasteren først tager over derefter. Den gyldne regel gælder uanset orden: ingen taler, mens der serveres, og ingen slår på glasset uden at være annonceret af toastmasteren.

Bordplanen bærer talerækken på fire måder. Hver fast taler skal have en plads, hvor vedkommende kan rejse sig og ses af hele salen uden at skulle mase sig forbi andre; ved runde borde betyder det en plads på den halvdel, der vender mod højbordet. Talerne skal kunne nå mikrofonen på få sekunder, så tempoet holder. Forældre, der ikke sidder ved højbordet, skal sidde ved de nærmeste borde, så deres taler ikke holdes fra bagerste række. Og toastmasteren skal have et stykke papir med bordplanen, så en tale, der er meldt til under desserten, kan varsles til den rigtige tjener ved det rigtige bord.

En ældre skik hører med her, fordi den stadig ses ved formelle fester. Bordherre og borddame føres til bords sammen, og i Skandinavien sidder borddamen til højre for sin bordherre. Bruger I skikken, fortæller et lille tilbordskort ved indgangen hver herre, hvem han skal føre til bords, og bordplanen skal da vise parrene og ikke kun bordene. Ved de fleste bryllupper i dag føres kun brudeparret og forældrene ind, og resten af gæsterne finder deres plads efter bordplanen.

Langborde, runde borde eller hestesko?

Runde borde er standarden i de fleste danske festlokaler og kroer, oftest Ø 160 cm til 8–9 gæster eller Ø 180 cm til 10. Forsamlingshuse har mest rektangulære borde på cirka 80 × 180 cm til 6, som sættes sammen til langborde, hestesko eller E-form. Runde borde giver samtale rundt om hele bordet, langborde giver 10–20 procent flere pladser i det samme rum.

Begynd med at få lokalets bordliste og en tegning med flugtveje, køkkendør, bar og dansegulv. Danske festlokaler på kroer, godser og hoteller har som regel et fast antal runde borde, og det tal sætter loftet: et lokale med 20 runde borde tager 200 gæster ved runde borde, men op mod 230 ved langborde, og et mindre lokale med 7 eller 8 runde borde stopper ved 70 eller 80. Bed også om bordenes mål. Ø 160 cm er behageligt til 8 og muligt til 9, Ø 180 cm er beregnet til 10, og 11 kan lade sig gøre, men så kan stolene ikke skubbes ind. Langborde i festlokaler er typisk 80 cm brede og bygges af moduler, så et langbord på 7,4 meter tager 24 gæster med to på hver ende.

Forsamlingshuse er anderledes udstyret. Standarden er rektangulære borde på 76–83 × 176–182 cm til 6 personer, og flere huse har også 242 cm lange borde til 8 og korte borde på 152 cm til 4. Runde borde findes ofte kun i begrænset antal eller mod forudbestilling, typisk Ø 150 cm til 8 eller Ø 160 cm til 8–9. Læg mærke til to tal i husets beskrivelse: det godkendte personantal, som ofte er 150, og det antal, der kan spise siddende i den store sal, som ofte er noget lavere, for eksempel 120–130. Nogle huse skriver også, om der er “tvungen bordplan”, altså om huset kræver en tegnet opstilling for at godkende udlejningen.

Bordmålene har i øvrigt en engelsk fortid. Mange borde er i virkeligheden 183 × 76 cm eller Ø 152 cm, fordi de er lavet efter tommemål og sælges som 180 × 80 og Ø 150. Forskellen på tre centimeter betyder intet for gæsterne, men den betyder noget, når I tegner salen op i målestok, så brug de tal, lokalet selv opgiver.

Med rektangulære borde vælger I mellem tre klassiske opstillinger. Hesteskoen er et langt højbord med to ben ned i salen, hvor gæsterne sidder på ydersiden, så alle kan se brudeparret; den passer til mindre og mellemstore selskaber i lokaler, der er længere end de er brede, og hvert modul mere på hvert ben giver tre pladser mere på ydersiden. E-formen tilføjer et tredje ben i midten og tager flere gæster, men mange danske lokaler advarer om, at den let kommer til at ligne en mindre fest med “suppe, steg og is”, fordi gæsterne sidder tæt og med ryggen til hinanden. Viften stiller benene skråt ud fra højbordet og giver bedre udsyn, men kræver mere plads. Ved mere end omkring 80 gæster går de fleste over til enkeltstående langborde i rækker eller til runde borde.

Valget mellem runde borde og langborde handler til sidst om tre ting: samtale, servering og gulvplads. Ved et rundt bord på ti kan alle tale med alle, og tjeneren kan nå alle ti tallerkener fra bordets yderside, så en tallerkenanretning er hurtig. Ved et langbord taler man med de to eller fire nærmeste, serveringen tager længere tid, fordi tjeneren ikke kan nå ind over bordet, men rækkerne udnytter rummet bedre, og et langt bord med grønt ned ad midten er billigere at dekorere end ti runde borde med hver sin midterdekoration.

Hvor mange gæster pr. bord, og hvor mange borde?

Regn med 8 gæster ved et rundt bord på 150 cm og 10 ved 180 cm; 10 og 12 er de maksimale tal, hvor stolene ikke kan skubbes ind. Ved langborde regnes 60 cm bordkant pr. person, altså 6 ved et bord på 183 cm og 8 ved 244 cm uden endepladser. Antal borde er gæster delt med pladser pr. bord, rundet op, plus højbordet.

Tallene i kolonnen “behageligt” gælder fuld opdækning med tre glas, brødtallerken og plads til at trække stolen ud. Planlæggere trækker to pladser fra maksimum, når der bruges dækketallerkener, og de bruger den samme buffer til gæster, der dukker op uanmeldt.

Afstanden mellem bordene er den anden halvdel af regnestykket. Branchestandarden er 150 cm mellem bordkanterne: to stole på cirka 45 cm plus 60 cm gang til gæster og tjenere. Hovedgangene fra køkkenet og til dansegulvet bør være 150–180 cm. I Danmark har Bygningsreglementets vejledning om pladsfordelingsplaner egne tal for spiseopstillinger: 160 cm fra bordkant til bordkant mellem rækker, 80 cm fra bordkant til væg, mindst 60 cm mellem stoleryggene, også ved runde borde, 80 cm fra bordkant til en flugtvejspassage, mindst 50 cm pr. siddeplads og højst 12 pladser i en række mellem to passager. Flugtvejspassagerne skal være mindst 1,3 meter brede.

Til gulvpladsen regner I med 1,2–1,5 m² pr. gæst ved runde borde inklusive stole og gange, og omkring 1 m² pr. gæst ved langborde i rækker. Dansegulvet lægges oveni: en tredjedel til halvdelen af gæsterne danser på samme tid, og hver danser bruger cirka 0,4 m², så 100 gæster skal have 15–20 m², altså 4 × 4 eller 4 × 5 meter. Skal dansegulvet først ryddes efter middagen, fordi bordene står på det, så husk at de gæster, hvis borde fjernes, skal have et sted at sidde bagefter.

Et regneeksempel med 96 gæster på en kro med runde borde på Ø 180 cm: seks personer ved højbordet, 90 i salen, det giver 9 borde af 10 uden en enkelt fri plads. Vælger I i stedet 10 borde af 9, får hvert bord en buffer, og salen skal have plads til 10 runde borde plus højbord, cirka 115–145 m² før dansegulvet. Beregneren herunder laver det regnestykke for jeres eget antal.

Er I tæt på lokalets loft, så tag langbordene med i overvejelsen, før I skærer i gæstelisten. Rækker af rektangulære borde tager 10–20 procent flere gæster i det samme rum end runde borde, fordi cirkler efterlader tomme hjørner mellem sig.

Visuel bordplan

Prøv opstillingen i lokalets rigtige mål

Tegn salen med runde borde, langborde og højbordet i målestok, og træk de bekræftede gæster fra jeres RSVP over på stolene. Tælleren viser, hvem der stadig står op.

Se bordplanenPrøv live-demoen

Inkluderet i hver udgivet invitation

Tidslinje: fra “svar udbedes senest” til det endelige antal

Send invitationerne 2–3 måneder før og sæt svarfristen omkring en måned før brylluppet. Lav den første hele bordplan i ugen efter fristen, meld det endelige antal til lokalet 14 dage før, som de fleste kroer og selskabslokaler kræver, og lås planen 2–3 dage før, når bordplan og bordkort skal skrives eller trykkes.

Læs lokalets betingelser for det endelige antal, før I sætter svarfristen. Mange kroer kræver det bindende antal 14 dage før, fakturerer 75 procent af prisen for afbud mellem 14 og 3 dage før og fuld pris derefter; enkelte selskabslokaler kræver først det bindende antal 6 dage før, og nogle caterere så sent som 3 dage før afhentning. Svarfristen skal ligge mindst en uge før den dag, så I kan nå at rykke dem, der ikke har svaret. Vælger I en digital invitation frem for en pdf-fil, står svarene samlet et sted, hvilket gør rykkerlisten til et par minutters arbejde.

Selve bordplanen kan I godt påbegynde, før svarene er inde. Grupperingen af gæsterne, altså hvem der hører sammen, kan laves den dag, invitationerne sendes, og højbordet kan fastlægges samtidig. Det er kun navnene på de enkelte stole, der skal vente på fristen. Par, der venter med alt, indtil svarene er inde, ender med at forhandle familiens ønsker under tidspres i de sidste to uger.

Sådan bygger I bordplanen trin for trin

1. Få tegningen. Bed lokalet om en tegning i målestok med døre, køkkenindgang, bar, dansegulv, toiletter og de faste møbler. Uden den tegning bliver alle andre beslutninger gætværk.
2. Fastlæg højbordet og toastmasteren. Vælg en af de fem former ovenfor og giv toastmasteren en plads med udsyn til brudeparret og køkkendøren.
3. Gruppér gæsterne, ikke personerne. Skriv gæstelisten op i husstande og kredse: brudens familie, gommens familie, studiekammerater, kolleger, naboer. En kreds på 12 fylder et rundt bord på 10 plus to pladser ved nabobordet, og det er bedre at vide nu end på dagen.
4. Placér kredsene efter nærhed. De nærmeste sidder nærmest, og det gælder i konkrete meter: forældrenes borde lige foran højbordet, søskende og bedsteforældre lige bag dem, venner og kolleger længere ude.
5. Sørg for et anker ved hvert bord. Ingen gæst må sidde ved et bord, hvor vedkommende ikke kender mindst én anden, og hvert bord skal have én, der får samtalen i gang. Yderbordene får som regel et medlem af forlovergruppen eller et par, der kender begge familier.
6. Beslut jer for de gamle regler én gang. Skal ægtepar splittes, som etiketten siger, eller sidde sammen, som de fleste par i dag vælger? Skal herre og dame skiftes? Vælg det samme princip for hele salen, så ingen undrer sig over at være den eneste, der er skilt fra sin partner.
7. Læg en buffer. Én fri plads ved hvert af de større borde, eller ét bord med to ekstra kuverter, dækker den fætter, der dukker op med en ny kæreste. Køkkenet plejer at have tre til fem ekstra kuverter, men stolene skal I selv have tænkt på.
8. Afstem med svarene. Gå gæstelisten igennem person for person, ikke husstand for husstand, og sæt kryds ved hver stol. Lad en tredje person tjekke efter jer. En gæst uden plads er den fejl, der rammer hårdest på dagen.
9. Nummerér bordene efter et system. Ulige numre til venstre for indgangen og lige til højre, eller med uret fra døren. Bordnavne er hyggelige, men skal ledsages af numre eller en lille tegning ved indgangen, ellers går gæsterne rundt og leder.

De svære placeringer

Hver af de følgende situationer har en placering, som fungerer i praksis. Kryds dem af, der gælder for jeres selskab, og tag reglerne med, når I sætter navnene.

Børn og ældre gæster

Små børn sidder hos deres forældre. Et børnebord fungerer fra omkring fire børn, der kender hinanden, op til cirka 13 år, placeret i direkte forlængelse af forældrenes bord og med noget at lave. Teenagere fra 13 år sidder hos de voksne. Ældre gæster sidder sammen med nogen, de kender, væk fra højtalerne og tæt på toiletterne.

Børnebordet har to konkrete fordele i en dansk bryllupsmiddag, der ofte varer fire til fem timer med taler mellem retterne. Børnene kan få hovedretten, mens de voksne får forret, og de kan forlade bordet, når de er færdige, uden at efterlade tomme stole spredt over hele salen. Aftal med køkkenet, at børnemenuen serveres først, og sæt et par voksne, der gerne påtager sig opgaven, ved det bord, der står nærmest. Et børnebord i et fjernt hjørne uden voksne i nærheden bliver aldrig brugt; børnene ender på skødet af deres forældre, og pladserne ved børnebordet står tomme.

For ældre gæster er reglerne lige så konkrete. Væk fra højtalerne og bandet, men med frit udsyn til højbordet, så talerne kan følges. Tæt på toiletterne uden at skulle over dansegulvet. Ikke ved døren, hvor der er træk og trafik. Og ikke ved et bord, der skal fjernes, når der ryddes til dans; det er ubehageligt at få at vide, at ens plads er ved at forsvinde, mens man sidder ved den. Sæt dem sammen med nogen, de kender, og gerne med en yngre slægtning, der kan hjælpe med at hente kaffe og finde frakken.

Kørestolsbrugere har brug for tre ting, som kun bordplanen kan sikre: en stol, der er fjernet på forhånd, en plads for enden af et langbord eller på ydersiden af et rundt bord, og en fri rute til indgang, toilet og dansegulv. Hold ruten mindst 90 cm bred og gerne mere, hvor to skal kunne passere hinanden. Bygningsreglementets krav om flugtvejspassager på mindst 1,3 meter gælder allerede i lokaler med en pladsfordelingsplan, så gangen findes; sørg for, at gæstens rute følger den. Send gerne tegningen til gæsten på forhånd. Det giver ro at kende sin plads, før man ankommer.

Bordplan ved indgangen eller bordkort?

Begge dele ved en siddende middag. Bordplanen ved indgangen viser hvert bord med gæsternes navne, alfabetisk efter efternavn, når I er over cirka 40. Bordkortet ved kuverten fastlægger stolen, så tjeneren ved, hvilken ret der skal hvorhen, og så gæsterne finder deres plads uden at forhandle. Kun ved en buffet med få gæster kan bordkortene udelades.

Selve bordplanen ved indgangen kan være et skilt på et staffeli, et spejl med skrift, en plakat i ramme eller en tavle med kridt. Formatet betyder mindre end tre andre ting. Den skal stå, hvor alle gæster passerer under velkomstdrinken, ikke i et hjørne af salen. Skriften skal kunne læses på to meters afstand, hvilket udelukker klar akryl uden mørk baggrund. Og listen skal være sorteret alfabetisk efter efternavn, når selskabet er over 40, fordi en liste sorteret efter bord får 100 gæster til at stå og lede samtidig. Ved hestesko og ét langt bord viser I en tegning af bordet med nummererede pladser og en alfabetisk liste over pladsnumrene ved siden af. En plakat i A1 er læsbar for et selskab på 100–150.

Bordkortet står ved hver kuvert. Traditionelt stod det på det højeste glas, deraf det gamle ord glaskort; i dag lægges det oftere på tallerkenen eller servietten. Fornavn er nok ved små selskaber, fornavn og efternavn ved store, eller når to gæster hedder det samme. Skriv en linje om gæsten på bagsiden, hvis I vil have samtalen i gang ved borde, hvor folk ikke kender hinanden. Skal køkkenet vide, hvem der har bestilt hvilken ret, får kortet et diskret mærke, og køkkenet får en forklaring på én side.

Print bordplanen i flere kopier, før dagen: én til lokalet, én til toastmasteren og én til de venner eller familiemedlemmer, der sætter bordkortene på plads om morgenen. Det gør sig gældende uanset hvilket værktøj, planen er lavet i. Bestil ikke et graveret spejl eller en malet plade, før antallet til lokalet er meldt; et afbud dagen før klares med en tom stol og et enkelt kort, der flyttes, ikke med en ny plade. Toastmasteren har blanke bordkort og en pen på dagen.

Regneark, app eller visuel bordplan

Værktøjet skal passe til det, I mangler mest: en liste til køkkenet, en tegning af salen i målestok, eller en plan, der følger svarene fra invitationen automatisk. Ingen af de danske løsninger gør alle tre ting. Vælg efter det kriterium, der betyder mest for jer, og accepter, at de andre klares med et print eller et regneark.

Excel er stadig det mest brugte værktøj i Danmark, og det har en klar fordel: køkkenet og lokalet kan åbne filen. Skabelonen fra Regneark.com giver en liste med allergikolonne og en oversigt pr. bord, der kan printes direkte. Svagheden er, at hvert afbud og hvert nyt svar skal rettes med hånden, og at et regneark ikke viser, om ti runde borde kan stå i salen med 150 cm imellem.

planning.wedding dækker det hul med en gratis træk og slip-plan på dansk, der importerer gæstelisten fra Excel, eksporterer til pdf og Excel og laver en alfabetisk plakat til indgangen. Det er det rette valg, når I skal have et printet skilt og en liste til køkkenet ud af værktøjet uden at betale. Wonderfulday er den danske løsning for jer, der vil have planen med på telefonen og skrive noter på de enkelte gæster.

Saventifys visuelle bordplan følger med invitationen i den samme engangspris, og den passer til par, der vil have svarene og bordplanen på samme sted. Hvilke andre danske invitationsløsninger, der har en bordplan, står i sammenligningen af digitale bryllupsinvitationer i Danmark. Lokalet tegnes i 3D i dets rigtige mål med runde borde, langborde, brudeparrets bord og lokalets egne møbler, så I kan se, om hesteskoen eller de ti runde borde overhovedet passer, før I tegner navne på. Gæster, der har svaret ja gennem invitationens RSVP, kommer ind i planen grupperet i familier, og hver gæst trækkes over på en stol eller sættes automatisk. En tæller viser, hvor mange bekræftede gæster der stadig står op, hvilket er den enkleste kontrol af, at ingen mangler en plads. Deler I invitationen med en forælder eller forloveren, arbejder de i den samme plan. Resultatet er et gemt billede af lokalet og en bordkolonne i gæsteeksporten til Excel; skal lokalet have en alfabetisk liste eller en printet plakat, laver I den ud fra Excel-filen eller med planning.wedding.

Uanset værktøj gælder én regel: ét sted er sandheden. Vælg den fil eller den plan, der er den gældende, og lad alle andre versioner være kopier af den. To regneark, der begge er “den nyeste”, er den hyppigste grund til, at en gæst står uden plads.

Det, lokalet og køkkenet skal have

Lokalet skal bruge fire ting fra jer, og de skal komme samlet i den sidste uge, ikke i seks e-mails. Det endelige antal, delt op i voksne, børn med børnemenu og leverandører, der skal have mad. Bordopstillingen tegnet på lokalets egen tegning med bordnumre, højbord, børnebord, toastmasterens plads og dansegulv. Listen over gæster pr. bord med allergier og særlige menuer markeret tydeligt, gerne med farve. Og navnet og telefonnummeret på den person, der tager beslutninger på dagen, hvilket normalt er toastmasteren eller forloveren, ikke brudeparret.

Serverer køkkenet en menu med valg mellem to hovedretter, skal hver ret være knyttet til en stol og ikke kun til et bord. Det klares med et mærke på bordkortet og en forklaring til køkkenet på én side. Allergier og religiøse hensyn giver I køkkenet direkte og ikke på bordkortet, hvor alle kan læse dem.

Fotograf, videograf, dj eller band og en eventuel koordinator skal have mad, men de står ikke på bordplanen. De spiser i et tilstødende lokale eller ved et lille bord bag i salen, på skift, så nogen altid er i rummet. Aftal med køkkenet, at de serveres lige efter højbordet; så er de færdige, når I er. Blomsterhandler, frisør og præst skal normalt ikke have mad, medmindre de er inviterede gæster.

Læg til sidst de to printede kopier til lokalet, én til toastmasteren og én til hjælperne, der sætter bordkort. Gem den gældende fil et sted, som forloveren også har adgang til. Fra det øjeblik er bordplanen ikke længere jeres opgave på dagen.

Fejl, der går igen

• Bordnumre uden system, eller bordnavne uden numre eller tegning, så gæsterne leder.
• En gæst uden plads, fordi svarene og bordplanen blev afstemt husstand for husstand og ikke person for person.
• Højbordet tegnet til sidst, når resten af salen allerede er fyldt.
• Bordene fyldt til maksimum med dækketallerkener på; træk to pladser fra.
• Ingen buffer til den gæst, der kommer med en ny kæreste.
• Voksne i tyverne ved børnebordet, eller børnebordet ude af syne for forældrene.
• Vennegrupper splittet for at få folk til at møde nye mennesker; hold grupperne samlet ved naboborde i stedet.
• Bedsteforældre ved højtaleren, kørestolsbrugeren uden fri rute.
• Et bord med singler alene; fordel dem to og to i stedet.
• Bordplanen skjult i et hjørne, eller skrevet på klar akryl uden mørk baggrund.
• Skilte forældre placeret efter etiketten uden at have spurgt dem først.
• Spejlet graveret, før antallet til lokalet var meldt.

Ofte stillede spørgsmål

Bordplanen er færdig, når tre ting passer sammen: højbordet står, som I har aftalt med forældrene, hver gæst har en stol, som I har set på lokalets tegning, og lokalet har det endelige antal og en tegning, det kan dække op efter. Resten er navne, der flyttes rundt i de sidste tre uger, og det er præcis den del, der bliver lettere, når svarene og planen ligger på samme sted.

Svarene og bordplanen på samme sted

Send invitationen med RSVP og træk de bekræftede gæster direkte over på stolene i et lokale tegnet i målestok. Den visuelle bordplan følger med i engangsprisen.

Se skabelonerne